Sygeplejersker til Center for Demens – Lindehusene
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Adresse
- Borups Allé 177, 2400 København NV
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Tiltrædelse
- 01. december 2026
- Antal stillinger
- 2
- Kontaktperson
- Tinna Juel M. Haagensen
- Telefon
- 27 10 91 33
Kan du få de socialpædagogiske og de sundhedsfaglige tilgange til at gå op i en højere enhed, og elsker du at lære fra dig? I Center for Demens – Lindehusene søger vi sygeplejersker, som er nysgerrige og fagligt reflekterende.
Hos os får du mulighed for at gøre en kæmpe forskel for borgere med komplekse demensforløb. Sammen med dine øvrige kollegaer kommer du til at tage hånd om alle aspekter af borgerens liv, i et tværfagligt miljø med fokus på borgernes ressourcer og behov.
Hvem er du, og hvad skal du lave?
Som sygeplejerske hos os skal du kunne understøtte, vejlede og undervise dine kolleger i hverdagen, samt sikre at den sygeplejefaglige indsats er styrket.
Du vil i det daglige være tilknyttet en afdeling. Som sygeplejerske er du en del af den daglige sygeplejefaglige opgaveløsning tæt på borgerne, men du vil også få en særlig koordinerende rolle med fagligt ansvar i dagligdagen. Du skal bl.a. være med til at kvalitetssikre alle opgaver indenfor behandling, pleje og omsorg i samarbejdet med de andre faggrupper. Du vil indgå i et fagligt fællesskab sammen med vores kvalitetssygeplejerske.
For at udfylde rollen forventer vi, at du er uddannet sygeplejerske og har et ønske om at dele ud af din faglighed, gerne med bred erfaring fra primær- eller sekundærsektoren.
Du skal have lyst til at være tæt på vores skønne beboere – dette er ikke et “skrivebordsjob” – du skal være der, hvor sygeplejen er kompleks og kræver særlig sundhedsfaglig vurdering og handling.
Derudover ønsker vi os, at vores nye kollega
- vælger borgergruppen aktivt
- kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og ansvar
- har flair for samarbejde på tværs og kvalitetssikring af sundhedsfaglig dokumentation
- er vild med at opgradere alle omkring sig
- formår at agere i dilemmaer mellem sygepleje af høj faglig kvalitet og borgernes egne ønsker og selvbestemmelsesret
- er uddannet klinisk vejleder eller har mod på at blive det
- har demensviden og -erfaring
Vi ser gerne, at du har interesse for at være eller blive vidensperson indenfor demens. Se gerne vedhæftet fil for beskrivelse af funktionen.
Hvem er vi?
Center For Demens – Lindehusene har til huse i den grønne oase, De Gamles By på Indre Nørrebro. Vores to plejeafdelinger ligger i to huse tæt på hinanden. I det ene hus (Afd. A) bor 27 borgere, der alle primært er under 65 år, og i det andet hus (Afd. B) bor 32 borgere, der primært er over 65 år. Vores fælles kerneopgave er at arbejde målrettet for at understøtte et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for personer med demens og deres pårørende gennem fokus på fællesskab, personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Center for Demens – Lindehusene | Boliger til ældre i København
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen tager vi referencer og indhenter straffeattest.
Vi søger sygeplejersker i dagvagt med vagt hver 6. weekend som ansvarshavende. Der er mulighed for at forskyde arbejdstiden i forhold til samarbejdet med de øvrige vagtlag.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Vi håber, at du kan tiltræde stillingen den 1. december 2026 eller snarest muligt derefter.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tinna Juel M. Haagensen på 27 10 91 33 eller afdelingsleder Louise Arnholtz på 27 10 91 49. Eller ring og kom forbi til en kop kaffe.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 25. oktober 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk