Ledsager søges til ung pige i Vestsjælland.

Oprettet 09/10/2026 LOBPA
TaastrupDeltidFastansættelse

Har du lyst til at gøre en konkret forskel for et andet menneske og samtidig få et fleksibelt deltidsjob?

Vi søger en ledsager til en ung pige i Kalundborg. Som ledsager er din vigtigste opgave at støtte borgeren i at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet og dermed bidrage til et aktivt og selvstændigt liv.

Om borgeren

Borgeren er en ung pige i teenagealderen.
Borgeren har en alvorlig synsnedsættelse samt en autismespektrumforstyrrelse, hvilket betyder, at hun ikke kan færdes alene uden støtte. Hun bor på et bosted og har samtidig mange ressourcer og er i stand til at klare en række ting selv i hverdagen. Hun trives bedst med en ledsager, der kan skabe tryghed og støtte i nye eller mere krævende situationer.

Borgeren har interesse for blandt andet shopping, ture i sommerland og svømning.

Derudover sætter hun pris på at komme ud og opleve nye ting samt deltage i aktiviteter uden for bostedet.

Borgeren værdsætter en ledsager, der er rolig, stabil, imødekommende og god til at skabe en tryg relation.

Tidspunkter og aktiviteter aftales løbende i samarbejde med borgeren og hendes netværk, og der kan være behov for fleksibilitet i forhold til planlægningen.

Opgaver

Ledsagelsen kan blandt andet omfatte:

  • Ture til sommerland og forlystelser

  • Shoppingture

  • Besøg i svømmehal

  • Sociale og kulturelle aktiviteter

Aktiviteterne aftales løbende med borgeren.

Om dig

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Er god til at skabe trygge relationer

  • Respekterer borgerens ønsker og selvbestemmelse

  • Har lyst til at støtte et menneske til et aktivt fritidsliv

Det er ikke et krav, at du har en bestemt uddannelse eller erfaring. Det vigtigste er den rette personlige kemi og interesse for opgaven.

Arbejdstid

Stillingen er på ca. 15 timer om måneden.

Timerne planlægges i samarbejde med borgeren og kan ligge både på hverdage, i weekender.

Om stillingen

  • Et meningsfuldt arbejde

  • Løbende støtte og sparring fra LOBPA

  • Stillingen er på deltid og aflønnes efter gældende overenskomst

  • Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen

  • Ansættelsen sker gennem LOBPA i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgerens eget hjem (FOA og Dansk Erhverv)

Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Send din ansøgning til ledsager@lobpa.dk

eller kontakt

Amanda Taiger for at høre mere: 92 82 04 17