Klinikassistent til ortosektoren i Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Adresse
- Borups Allé 177, 2400 København NV
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Tiltrædelse
- 01. januar 2027
- Kontaktperson
- Majken Munkgaard Kailow
- Telefon
- 26738773
Er du uddannet klinikassistent, og synes du ortodonti er spændende? Brænder du for patientbehandling i et fagligt stærkt miljø? Så er nedenstående måske noget for dig.
Vi søger en klinikassistent til en fast fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Opstart snarest muligt.
Hvilke opgaver skal du løse?
Patientbehandling.
Du får mulighed for en hverdag med mange forskellige opgaver. Din primære opgave vil være at assistere tandplejere og specialtandlæger. Derudover vil der være en række delegerede opgaver i relation til den ortodontiske behandling, som skal løses selvstændigt.
Alt efter dine erfaringer og kvalifikationer vil du få oplæring, inden vi forventer, at du kan løse selvstændige opgaver. Andre opgaver vil være intraoral scanning, bookning af tider og ren- og vedligeholdelsesopgaver.
Hvorfor arbejde hos os?
Du kommer til at arbejde på tandklinikken beliggende på Brønshøjvej i Brønshøj. Tandklinikken rummer en bred vifte af faglighed og ekspertise. Der vil være et bredt samarbejde med både de andre klinikker i Tandplejen, men også med eksterne samarbejdspartnere.
Du vil blive kollega med ca. 25 personer herunder specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter.
Som klinikassistent i Tandplejen i København vil der være mulighed for at deltage i relevant uddannelse. Derudover vil der være både oplæring og grundig introduktion i forhold til de opgaver, som forventes løst i funktionen.
Kompetencer
Det vil være en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med arbejdsopgaver og arbejdsgange relateret til patienter i ortodontisk behandling. Dette lige fra opstart af patienter med materialeoptagelse, til understøttelse af patientbehandlinger under den aktive behandling, videre til udlevering af retentionsapparatur, kontrol af retentionspatienter og afslutning af patienter.
Du skal være med til at skabe et effektivt flow på klinikken, hvor der er mange aktive patientbehandlinger i gang. Du skal være klar til at løse mange forskelligartede opgaver i relation til patientbehandlinger i samarbejde med både specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Der er en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret i en sektor, hvor der arbejdes med en meget stor grad af delegerede opgaver, men altid med god støtte og vejledning. Du bliver ikke kastet ud i opgaver, som du ikke kan håndtere.
Du skal forvente og trives i en arbejdsdag, hvor en vis grad af uforudsigelighed altid vil være til stede. Vi forventer, at du har en venlig, imødekommende og anerkendende tilgang til patienter, forældre og kollegaer.
Løsningen af størstedelen af de delegerede opgaver skal udføres efter klart fastsatte rammer, og vi forventer, at de bliver fulgt. Du skal altså kunne arbejde struktureret inden for de allerede fastsatte rammer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for klinikassistenter samt aftalen om Lokal løndannelse. Når du arbejder i Børne- og Ungdomstandplejen, vil din arbejdstid sædvanligvis alle dage være i tidsrummet 7.46-15.10. Ud over fem ugers ferie og fem ferie/fridage holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Disse 20 lukkedage opspares ved en reducering i din månedlige løn.
Du skal søge stillingen elektronisk og vedlægge CV, uddannelsesbevis og evt. anden dokumentation. I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til at løse de to grundlæggende arbejdsopgaver, som stillingen rummer og som er skitseret ovenfor.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte overtandlæge Majken Munkgaard Kailow på 26 73 87 73.
Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København så besøg www.tandplejen.kk.dk, hvor du kan læse mere om Tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.
Søg via linket senest mandag den 26. oktober 2026
Vi forventer at holde samtaler fredag den 30.oktober.