Studentermedhjælpere i medicin søges til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri og Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup
- Virksomhed
- Psykiatrisk Center Ballerup
- Postnummer
- 2750 Ballerup
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kontaktperson
- Laura Eybye Fonnesbæk
- laura.eybye.fonnesbaek@regionh.dk
- Telefon
- 38645010
Vi er et lille hold medicinstuderende, der søger 3 nye medlemmer. Holdets arbejde er en del af randomiserede kliniske studier, som har til formål at beskrive det komplekse symptombillede og vurdere behandlingseffekt. Det aktuelle forskningsprojekt inkluderer både PTSD-ramte flygtninge (på Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri) og PTSD-ramte civile (på Psykoterapeutisk Ambulatorium).
Om jobbet
Vores opgave som studentermedhjælpere består i at vurdere patienters depressionssymptomer ud fra Hamilton Rating Scale og funktionsniveau og kognition ud fra WHODAS interview. Vi er blindede for patienternes behandling og er således ikke inde over selve behandlingen eller forskningsarbejdet. Man får stor erfaring i patientinterviews, samt en unik mulighed for at træne klar kommunikation, da vi bruger tolk i en del af samtalerne.
Du vil blive oplært i form af en gennemgang af de brugte ratingskalaer, to aflønnede følgevagter samt en fællesrating, hvor vi med supervision fra en af afdelingens overlæger vurderer en videooptaget samtale. Vi er som hold meget vellidte i ambulatorierne og kan altid kontakte personalet ved tvivlsspørgsmål.
Du kan ansøge, hvis du:
- er medicinstuderende på 3.-8. semester.
- kan deltage til fællesrating onsdag den 2. december 2026 kl. 13.00-15.00.
- kan deltage i to følgevagter i november-december.
- kan tage selvstændige vagter fra januar.
- Kan blive på holdet i minimum 1 år.
Ved ansøgning vil interesse og erfaring inden for psykiatri og/eller transkulturelt arbejde være en fordel, men ikke et krav.
Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål sendes til Laura Fonnesbæk
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi dækker som udgangspunkt vagter tirsdage og torsdage i tidsrummet 8.00-15.00 og du ansættes 10 timer/måneden. Det betyder, at du har 1-2 vagter om måneden (+standby vagt). Herudover er der 3 lønnede fællesratings pr. semester, som ligger onsdage kl. 13-15. Det forventes, at alle på holdet deltager for at sikre ensartethed i ratings.
Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er søndag den 25. oktober 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 29. oktober 2026 fra kl. 13:00.
Vi glæder os til at høre fra dig.