Teamleder til Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
- Virksomhed
- Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
- Postnummer
- 1216 København K
- Ansøgningsfrist
- 06. oktober 2026
- Kontaktperson
- Lene Jensen
- lhj@mssb.dk
- Telefon
- 21426345
Har du mangeårig erfaring fra HR-opgaver? Og har du ledelseserfaring for mindre grupper af medarbejdere, og lyst til at blive en central del af opbygningen af vores nye teamstruktur?
Så har du mulighed for at søge en spændende stilling som teamleder for i Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Du bliver teamleder for vores kommende HR-udviklingsteam. Derudover vil du i en kortere periode også varetage opgaven som leder for vores HR-partnerteam.
Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser.
Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.
Din rolle og dine opgaver
I Ministeriets nye Koncern HR skal vi understøtte hele ministerområdet. Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor vi opbygger Koncern HR samtidig med at vi varetager HR-opgaver for vores styrelser og departement, så der er fuld fart på. Vi forventer, at Koncern HR kommer til at omfatte ca. 40 medarbejdere, som bliver organisatorisk forankret i departementet og fordeles i 5 teams.
Koncern HR ledes af en HR-chef, en souschef og en ledelsesgruppe af teamledere, som du vil indgå i. Til at starte med vil du blive teamleder for både HR-partner- og HR-udviklingsteamet, som begge er under opbygning. Vi er længst med opbygningen af HR-partnerteamet, som forventeligt kommer til at fylde mest i det første halve år. På sigt, er det tanken, at du alene skal være teamleder for HR-udviklingsteamet, men det er vigtigt, at du kan se dig selv i begge roller.
Som teamleder varetager du det daglige ansvar for ledelse og koordinering af teamets opgaver, og du får en vigtig opgave i at opbygge teamet indenfor rammen af Koncern HR.
HR-udviklingsteamet faciliterer større koncernfælles HR-processer og vejledninger i samarbejde med de øvrige HR-teams og er med til at sikre, at vi har de rette værktøjer og systemer til at understøtte vores arbejde. HR-partner teamet varetager ledelsessparring, facilitering af HR-årshjulets aktiviteter og er chefernes indgang til HR. HR-partner teamet består af HR-partnere som understøtter både Departementet, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen. Din rolle bliver at sørge for, at Departementets og styrelsernes behov for HR-understøttelse varetages bedst muligt samtidig med, at du vil få en stor rolle med at arbejde mod en koncernfælles tilgang til HR-ydelser.
Vi leder efter en teamleder, som blandt andet får til opgave, at:
- Udvikle teamets processer med henblik på at opnå størst mulig kvalitet og effektivitet.
- Være med til at udvikle og dermed sikre en koncernfælles tilgang til lønforhandlinger, trivselsmålinger, politikker mv.
- Bidrage til den videre opbygning og samlede opgaveportefølje i Koncern HR.
- Være bindeled mellem chefer i koncernen og Koncern HR.
- Sætte retning og sparre med medarbejdere for at opnå de bedst mulige løsninger.
- Udvikle teamets processer med henblik på at opnå størst mulig kvalitet og effektivitet.
Derudover lægger vi vægt på, at du er en nærværende leder og at du ser det som en naturlig del af ledelsesopgaven, at sikre mulighed for sparring, udvikling og et godt arbejdsmiljø i dit team.
Du vil referere til HR-chefen og indgå i ledelsesteamet i Koncern HR, hvor vi mødes
ugentligt for at koordinere, udveksle viden og sammen sikre et godt arbejdsmiljø på tværs af Koncern HR.
Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse og ca. 10 års erfaring inden for HR, hvoraf hovedparten skal have været fra en offentlig organisation, og gerne som HR-partner eller HR-udviklingskonsulent.
Du har via din hidtidige erfaring indsigt i opgaveopbygning indenfor HR-området, så du kan bidrage positivt til opbygningen af det samlede Koncern HR.
Vi forventer desuden, at du har erfaring med personaleledelse.
Vi lægger endvidere vægt på, at du:
- Kan navigere i krydsfeltet mellem forskellige lokale interessenter og koncernfælles retning.
- Kan står i spidsen for udvikling af velfungerende og ensartede HR-processer
- Er struktureret og kan bevare overblikket samt din personlige ro, også når der er rigtig
- travlt.
- Er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt, og på alle niveauer i organisationen, også når budskaberne er svære.
- Kan sætte tydelige rammer, er en nærværende leder og engagerer dig i dine medarbejderes trivsel.
- Har en høj kvalitet i dine opgavevaretagelse og formår samtidig at skabe resultater.
- Kan navigere i krydsfeltet mellem forskellige lokale interessenter og koncernfælles retning, og at du kan sige fra på teamets vegne, når der er behov for det.
Og så er det vigtigt, at du trives i en travl hverdag, der sjældent ser ud, som du havde planlagt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten) og indplacering vil ske som chefkonsulent med personaleledelse.
Stillingen er på fuld tid.
Forventet tiltrædelse er 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er indtil videre departementet, Slotsholmsgade 12.
Vil du vide mere
Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Christina Skaaning på telefonnr. 23 74 25 84, eller souschef Lene Høg Jensen på telefonnr. 21 42 63 45.
Din ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 6. oktober 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.