To jordemødre til SUH’s Fødeplansteam i Greve og Roskilde
- Virksomhed
- Region Sjælland
- Postnummer
- 4180 Sorø
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kontaktperson
- Thilde Knudsen
- thik@regionsjaelland.dk
- Telefon
- 47324055
Kombiner nærværende samtaler om individuelle fødeplaner med basiskonsultation og arbejdet på fødegang og/eller svangre. Vi søger to jordemødre, der sammen skal danne vores nye fødeplansteam – én med konsultation i Greve og én i Roskilde.
På SUH Roskilde brænder vi for at skabe trygge, sammenhængende og individuelt tilpassede forløb. Vi ønsker at forbedre lighed i sundhed og være med til at skabe sunde og kompetente familier. Nu søger vi to kolleger, som vil være med til at løfte denne opgave med særligt fokus på fødeplaner.
Tilbud om fødeplan består i en en række samtaler med en fødeplansjordemoder og henvender sig til kvinder med tidligere traumatiserende forløb, fødselsangst og/eller ønske om elektivt sectio på maternel indikation.
En stilling med både fordybelse og bred jordemoderfaglighed
Som en del af fødeplansteamet får du mulighed for at bruge dine faglige og relationelle kompetencer i samtaler med gravide, der har behov for en individuel plan for deres fødsel. Du skal sammen med den gravide og eventuelle partner udforske ønsker, bekymringer og tidligere erfaringer og bidrage til en plan, der skaber tryghed og fælles retning for forløbet.
Stillingen kombinerer:
- Fødeplanskonsultation i enten Greve eller Roskilde
- Almindelig jordemoderkonsultation med egne gravide samme sted
- Resten af arbejdstiden på fødegang og/eller svangre gang, i blandede vagter fordelt over døgnet samt arbejde hver 3. weekend
Du får dermed mulighed for at fordybe dig i samtaler og planlægning, samtidig med at du bevarer en bred klinisk faglighed og tæt kontakt til det arbejde, fødeplanerne skal understøtte.
Et team, hvor I bruger hinanden
De to fødeplansjordemødre bliver et team med tæt faglig sparring og fælles ansvar for at udvikle funktionen. I får hver jeres konsultationssted, men skal sammen skabe en fælles tilgang til fødeplansarbejdet og bidrage til sammenhæng mellem konsultation og fødegang.
Man deltager på skift til sårbar team møder med mulighed for sparring med familieambulatoriet og psykiatrien omkring sårbare familier.
Fødeplansarbejdet foregår i samarbejde med afdelingens læger, så den gravides ønsker og behov indgår i en fælles, fagligt velfunderet plan for fødslen.
En arbejdsplads med faglighed og fællesskab
Hos os finder du afveksling i arbejdslivet og mulighed for at udfolde din faglighed inden for både den normale og den mere komplekse obstetrik. Vi er store nok til, at du kan udvikle specialistviden, og små nok til, at tætte kollegiale relationer og et stærkt fællesskab præger hverdagen.
Vi skaber sammen en arbejdsplads præget af fællesskab, medansvar og ordentlighed. Vi værner om det gode kollegaskab og arbejder med teamstrukturer, så du har kolleger at støtte dig til, sparre med og udvikle dig sammen med.
Vi kan tilbyde dig
- Et tæt samarbejde med en anden fødeplansjordemoder
- En kombination af fødeplanskonsultation, almindelig konsultation og kliniske vagter
- Stærk faglighed og et tværfagligt samarbejde præget af gensidig respekt
- Et individuelt onboardingforløb med støtte til en god start
- Nærværende og tillidsbaseret ledelse
- Vagtplanlægning med fokus på et bæredygtigt jordemoderliv
Vi ønsker, at du
- Har interesse for fødeplansarbejde, gravide med særlige behov og individuelt tilpassede forløb
- Er en god lytter og kan skabe tillid og tryghed i samtalen
- Kan omsætte den gravides ønsker og behov til en tydelig og fagligt velfunderet fødeplan
- Har lyst til tæt tværfagligt samarbejde, faglig sparring og fælles udvikling af sammenhængende forløb
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø og tager medansvar for afdelingens samlede opgave
Onboarding
Vi er stolte af vores onboardingprorgram der har fokus på dig og den gode start, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
Vi tilrettelægger et individuelt onboardingforløb, som indebærer introduktion til specifikke arbejdsopgaver, møde med relevante parter samt specifik introduktion til de afdelinger der giver mening i forhold til dine ønsker om arbejdsområder.
Om afdelingen
SUH Roskilde graviditet og fødsel er en specialafdeling med ca. 2500 fødsler årligt. Vores fødegang har syv fødestuer, et svangre afsnit ambulant funktion, igangsættelser og indlagte gravide samt en barselsgang med 16 sengepladser og mulighed for overnattende partner. Alle afsnit ligger tæt ved siden af hinanden. Vi varetager specialfunktioner i Region Sjælland, hvilket betyder, at vi har en varieret obstetrik med mange normale fødsler, men også komplicerede forløb. Vi flytter til nye lokaler på Sjællands Universitetshospital i Køge i januar 2028.
Løn og ansættelsesforhold
Lønnen sammensættes ud fra en kompetencelønsmodel, der gør lønforhandlinger og muligheder mere overskuelige for den enkelte og giver mulighed for tillæg vurderet efter kompetencer. Der er mulighed for at arbejde enten hver anden eller hver 3. weekend.
Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Vicechefjordemoder for Fødegang og Svangre afsnit: Thilde Knudsen på tlf. 23 35 20 74
Onboarding-jordemoder: Marie Dybkjær Rasmussen på tlf. 47 32 40 16
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Vi glæder os til at høre fra dig, der har lyst til at være med til at skabe et stærkt fødeplansteam i Greve og Roskilde.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her