To organister og korledere søges til et levende kirkeliv i Mariehøj Sogn
- Virksomhed
- MARIEHØJ SOGNS MENIGHEDSRÅD
- Adresse
- Almindsøvej 6, 8600 Silkeborg
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Antal stillinger
- 2
- Kontaktperson
- Susanne Rasmussen
- Telefon
- 21176121
Mariehøj Sogn søger to engagerede organister, som sammen vil være med til at videreudvikle et levende kirke- og musikliv med stærke musiktraditioner
Vi har samlet økonomi til 58 timer ugentligt fordelt på to stillinger. Vores udgangspunkt er en fuldtidsstilling og en deltidsstilling, men vi er åbne over for en anden fordeling af timetallet, hvis det giver det bedste match mellem ansøgere og opgaver. Nogle opgaver vil naturligt være knyttet til den største stilling. Angiv derfor i din ansøgning, hvilket timetal du er interesseret i.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2026 eller snarest muligt herefter.
Vi tilbyder
- Et rigt kirkeliv med gode musiktraditioner og en bred vifte af aktiviteter og koncerter i et attraktivt område med skøn natur og gode rammer for familieliv.
- Et fantastisk kirkerum med et velklingende Marcussen & Søn-orgel med 32 stemmer, indviet i 1965 og senere renoveret og forbedret. Herudover råder vi over flygel i kirken samt klaver og el-klaver i sognehuset.
- Et tæt samarbejde mellem to musikere, som i fællesskab planlægger arbejdsopgaver, ferie og friweekender med stor grad af fleksibilitet og mulighed for faglig sparring.
- Et rigtig godt arbejdsmiljø med stærkt sammenhold og samarbejde. Vi løfter i flok, samles over kaffen og har plads til både alvor og et godt grin.
- Et menighedsråd, der arbejder godt sammen, er åbent over for nye idéer og ønsker at understøtte vores stærke musiktraditioner, der har stor opbakning fra lokalbefolkningen.
- Gode faciliteter i sognehuset, hvor du får kontorarbejdsplads sammen med din organistkollega. Her har også to af sognets tre præster, kordegn, kirke- og kulturmedarbejder og daglig leder deres arbejdsplads.
Opgaverne fordeles mellem vores to musikere og omfatter blandt andet
- Organistopgaver ved gudstjenester og kirkelige handlinger inden for både klassisk og rytmisk repertoire. En del bisættelser og begravelser sker fra Kapellet ved Silkeborg Kirkegård.
- Cirka 15 årlige plejehjemsgudstjenester fordelt på to plejehjem.
- Ledelse og videreudvikling af kirkekoret, der primært består af gymnasieelever, samt vores to børnekor, der deltager i visse gudstjenester. Alle kor laver herudover koncerter.
- Ledelse af 4 hold babysalmesang årligt.
- Planlægning og afvikling af Sommer-KorCamp Silkeborg i samarbejde med organisterne ved Virklund og Silkeborg Kirker. En af Mariehøjs organister er koordinator af projektet.
- Akkompagnement til fællessang ved mange forskellige arrangementer i løbet af året.
- Planlægning, PR m.v. vedr. koncerter i samarbejde med kollega og aktivitetsudvalg
- Bidrag til udviklingen af gudstjenester og arrangementer i samarbejde med præster og menighedsråd.
- Videreførelse af demenskor, i det omfang den nuværende finansiering fortsætter. Det vil tilføre 4 timer yderligere til de 58 timer
- Samarbejde med lokale aktører som Vestre Skole og musikforeningen MusikRampen.
- Administrative opgaver bl.a. vedrørende ungdomskorets aflønning.
Vi lægger vægt på, at du
- Har et højt fagligt niveau på orgel og/eller klaver samt gode kompetencer som korleder.
- Er fortrolig med liturgien ved gudstjenester og kirkelige handlinger eller hurtigt kan sætte dig ind i den.
- Har lyst til at bidrage med idéer og udvikling samtidig med respekt for sognets traditioner.
- Arbejder selvstændigt og engageret.
- Trives i et tæt samarbejde med kolleger og ser værdien i, at forskellige kompetencer bringes i spil.
- Har en pædagogisk tilgang til arbejdet med kor og sangere i alle aldre.
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til:
Susanne Rasmussen, daglig leder, tlf. 21 17 61 21
Tove Mosegaard, personaleansvarlig, Mariehøj Menighedsråd, tlf. 24 37 61 87
Jane Ernlund Fromberg, sognepræst, tlf. 21 82 32 41
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes via Jobindex:
To organister og korledere søges til et levende kirkeliv i Mariehøj Sogn | Jobannonce | Jobindex
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. november 2026 kl. 12.00.
Prøvespil og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. og 24. november 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan dine kompetencer og idéer kan bidrage til det fortsatte musik- og kirkeliv i Mariehøj Sogn.
Læs mere om sognet på www.mariehoj-kirke.dk
Ansættelsesvilkår
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der vil i så fald ske klassificering af stillingen.
Organister indplaceres efter uddannelse og gældende overenskomster. Der ydes fuld arbejdsgiverbetalt pension ud over den anførte løn.
Alle beløb er opgivet for en fuldtidsstilling i nutidskroner pr. 01.08.26 ekskl. pension.
Doks-organister
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til AC-skalaen. Det vil sige en anciennitetsbestemt basisløn mellem 332.306 og 442.529 kr. årligt. Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.727 og 72.573 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Herudover kan aftales kvalifikationsløn.
KMOK/PO-organister
Årslønnen for ansøgere med eksamen som Kirkemusiker med orgel- og korledelse, (KMOK – tidligere PO-organister) aftales med Organistforeningen i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1: kr. 350.435 årligt og basisløntrin 2: kr. 368.189 årligt. Indplacering sker efter anciennitet. Herudover kan der aftales kvalifikationstillæg.
Rådighedstillægget udgør årligt kr. 29.666 (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.
Kirkemusikere
Årslønnen for ansøgere, der ikke har en PO/KMOK-uddannelse eller Konservatorieuddannelse på kirkeorgel indplaceres på overenskomst for Kirkemusikere. Lønnen aftales inden for intervallet 333.748 kr. – 475.590 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641 kr. OK tillæg på 1.082 kr. OK tillægget gives kun til kirkemusikere. Disse er omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.
Aftale om lønindplacering for kirkemusikere indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Aftalerne kan ses på Vejledninger – Folkekirkens IntraNet