Bevægelsesmedarbejder til Royal Run-indsatsen i Danmarks Outdoor Hovedstad

Oprettet 26/10/2026 Silkeborg Kommune
SilkeborgDeltidTidsbegrænset

Tidsbegrænset projektstilling (3 år)

Vil du være med til at skabe varige bevægelsesfællesskaber og få flere borgere til at opleve glæden ved at være aktive sammen med andre?

Royal Run kommer til Silkeborg i 2027, men ambitionen rækker langt ud over selve eventdagen. Sammen med Royal Run ønsker Silkeborg Kommune at bruge begivenheden som afsæt til at skabe stærke og inkluderende bevægelsesfællesskaber, der kan gøre en forskel for borgerne længe efter målstregen er passeret.

Derfor søger vi en engageret og initiativrig bevægelsesmedarbejder til en spændende stilling, som skal understøtte og udvikle Royal Runs bevægelsesindsatser i Silkeborg Kommune. Det overordnede formål er at engagere flere borgere i bevægelse – særligt borgere, som i dag er inaktive eller står uden for det organiserede foreningsliv.

 
Opgaven

Som bevægelsesmedarbejder bliver du en central drivkraft i arbejdet med at omsætte Royal Runs vision om bevægelse, sundhed, livskavitet og fællesskab til lokale aktiviteter og partnerskaber.

Du skal både understøtte de aktiviteter, der er direkte knyttet til Royal Run, og være med til at udvikle nye indsatser, som styrker Danmarks Outdoor Hovedstad visionen om flere i bevægelse og flere ud i naturen. 

 
Royal Run-aktiviteter

  • Understøtte og bidrage til afviklingen af Royal Run-aktiviteter i Silkeborg, herunder Træn med, Side Run, MaratonMile og de 100-dages aktiviteter efter selve løbet – i tæt samarbejde med Silkeborg Kommune, lokale aktører og foreninger.
  • Skabe og gennemføre nye lokale bevægelses- og fællesskabsaktiviteter året rundt i samarbejde med idrætsforeninger, boligforeninger, skoler, plejehjem, institutioner, virksomheder og sociale indsatser.
  • Understøtte og styrke eksisterende gang- og løbefællesskaber, så endnu flere borgere oplever glæden ved at bevæge sig sammen med andre.
  • Opbygge stærke relationer på tværs af aktører – kommune, idrætsråd, foreningsliv, DGI, DAF, DIF og Royal Run-sekretariatet – og være lokal ambassadør for Royal Run i Silkeborg Kommune.

 

Brobygger opgaver

  • Støtte borgernes deltagelse i lokale aktiviteter gennem opsøgende kontakt og motivation.
  • Hjælpe med at bygge bro mellem borgere og foreningstilbud, kultur-, outdoor, og fritidsaktiviteter.
  • Bidrage til at styrke trivsel, livsglæde, sundhed og fællesskab blandt socialt udsatte og særligt sårbare borgere gennem motions-, bevægelses- og fællesskabsaktiviteter.

Arbejdet foregår både ude blandt borgere, samarbejdspartnere og fællesskaber samt bag skrivebordet i Kultur – og Fritidssektion i Silkeborg Kommune. 

 
Din profil

Vi søger en medarbejder, der brænder for bevægelse, fællesskaber og samarbejde på tværs.

 
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at arbejde med evidensbaserede indsatser, der kan engagere brede målgrupper, særligt dem, der er inaktive eller ikke foreningsvante.
  • Brænder for at skabe bevægelse og fællesskaber, der gør en forskel for mennesker.
  • Måske har du allerede et stærkt lokalt netværk og kender områdets foreninger, aktører og muligheder
  • Er selvstændig, struktureret og fleksibel – og trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer.
  • Er god til at bygge relationer og samarbejde på tværs af faglige og frivillige miljøer.
  • Kan organisere, lede og implementere idræts- og bevægelsesaktiviteter både i kommunale og tværsektorielle sammenhænge
  • Du trives i et miljø med højt tempo, hvor alt ikke er defineret på forhånd, og hvor handling vægter højere end perfektion.


Vi tilbyder

  • En varieret og spændende opgaveportefølje blandt Silkeborg Kommunes foreninger og samarbejdspartnere
  • Et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på fælles udvikling
  • Et tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor vi vægter dialog og frihed under ansvar højt
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger, der gør sig umage i både opgaveløsning og samarbejdsrelationer
  • En fleksibel arbejdsplads i forhold til arbejdstid- og sted, men hvor vi også prioriterer rum til at være samme og sparre på tværs af fagområder 
  • En rolle i Royal Run-bevægelsesteamet – et stærkt netværk på tværs af kommune, idrætsråd, DGI, DAF, DIF og Royal Run-sekretariatet.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information
Stillingen er organisatorisk forankret i Kultur- og Fritidssektionen i Silkeborg Kommune, og du vil referere til sektionsleder Teresa Egballe.

Stillingen er en 3-årig tidsbegrænset projektstilling på 30 timer ugentligt.

Da en væsentlig del af arbejdet foregår i samarbejde med foreninger og lokale fællesskaber, må der forventes aften- og weekendarbejde.

Hvis du har spørgsmål, der er afgørende for om du ønsker at søge stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Teresa Egballe på mail teresa.egballe@silkeborg.dk for nærmere aftale.

Ansøgningsfrist lørdag den 14. november 2026. Udvælgelse til samtale onsdag den 18. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 20. november 2026.

Tiltrædelse: 1. januar 2026

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.