Værter til café, butik og museum søges til Perron1 – Museum Skanderborg.

Oprettet 30/09/2026 Museum Skanderborg
SkanderborgDeltidFastansættelse

Museum Skanderborg er i en rivende udvikling, og nu åbner Perron1 på Skanderborg Station. Vi søger derfor museumsværter til Perron1’s nye café og museumsbutik i museets Kulturelle Ventesal til at varetage den daglige drift og give husets gæster en god oplevelse med et stærkt fokus på kvalitet. På Perron1 tilbyder vi et enkelt men kvalitetsbestemt produktudvalg og high-end service i et nyt unikt museum. 

Har du lyst til at arbejde midt i den levende historie, introducere til museumsoplevelsen og være med til at give vores gæster en god pause i caféen, så er arbejdet som vært måske noget for dig? 

Stillingen som vært kræver både selvstændighed og en god forståelse for at være en del af museet og en sikker hånd med at kunne håndtere de mange forskellige besøgende, som et nyt museum også tiltrækker. 

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder: 

  • Påtage sig værtskab for både café/butik og for det samlede museum. 

  • Salg af kaffe og lette anretninger. 

  • Salg, gaveindpakning og vejledning om museets butiksvarer. 

  • Løbende let afrydning, opfyldning og opvask. 

  • Introducere til oplevelser i museet og udføre mindre formidlingsopgaver. 

  • Forberede, udvikle og afvikle events i huset i både dag- og aftentimer for både museumsgæster, erhvervsgæster, årskortholdere, frivillige, VIP-gæster m.fl. 

  • Være med til at udvikle kvaliteten i de daglige procedurer.  

 

Vi forestiller os at du… 

  • Har kendskab til og erfaring med cafédrift. 

  • Er smilende og har sans for både orden og god hygiejne i caféen.  

  • Har god gæsteforståelse og kan servicere museets gæster i øjenhøjde. 

  • Kan trives og tage ansvar i både travlhed og stille perioder. 

  • Har god økonomisk forståelse. 

  • Har lyst til at indgå i et meningsfuldt formidlingsarbejde. 

  • Kan påtage sig et professionelt værtskab for en kvalitetsbevidst kulturinstitution. 

Din personlighed og erfaring er mere vigtig for os end din faglige baggrund. Vi sørger for oplæring, og at du får et godt kendskab til museet, så du føler dig tryg i rollen som et ansigt ud mod de mange forskellige gæster. 

 

Arbejdstid:
Stillingerne er deltid. Timetal aftales nærmere, men ligger mellem 20 til 30 timer. Arbejde weekend og aften må forventes, da museet har åbent alle dage. 
Stillingerne forventes besat fra 16. november 2026. 
 

Arbejdssted: 
Du vil komme til at arbejde på Perron1 på Skanderborg Station, Jernbanevej 9, men der kan efter aftale forekomme opgaver på andre af Museum Skanderborgs lokationer. 

Har du spørgsmål til stillingen? 
Kontakt Økonomiansvarlig Annette Degnbol Pedersen, hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, mail ad@museumskanderborg.dk, mobil 2620 1176. 

 

Ansøgningsfrist:
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning hurtigst muligt – vi holder løbende samtaler. 
 

Tiltrædelse:                                                                                                                                                                       

Du skal sende din ansøgning, CV samt relevante bilag til ad@museumskanderborg.dk mærket ”Museumsvært”. Vi vurderer indkommende ansøgninger løbende og sigter efter at besætte stillingen senest 16. november 2026. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Om Museum Skanderborg: 

Museum Skanderborg rummer fem museumsafdelinger og et byarkiv med fem lokalarkiver. Museet varetager kulturarven i Skanderborg Kommune. Vi passer på historien; vi indsamler, registrerer, bevarer og forsker i historien og formidler den til kommunens borgere og andre besøgende.  

Den samlede fortælling på Museum Skanderborg er summen af de faste udstillinger og arkivalier fordelt på de forskellige afdelinger.  

Der er ca. 35 ansatte svarende til 22 årsværk. Der er ca. 200 frivillige på kontrakt, og de ni tilknyttede venneforeninger har tilsammen mere end 1500 medlemmer.  

Vi har en årlig omsætning på ca. 20 mio. kr. hvoraf de ca. 10 mio. er tilskud fra stat og kommune. 

Du kan læse mere om Museum Skanderborg her: https://www.museumskanderborg.dk