Erhvervsministeriets departement søger kontorchef til Koncernstyring og Økonomi
- Virksomhed
- Erhvervsministeriet Departementet
- Postnummer
- 1216 København K
- Ansøgningsfrist
- 16. oktober 2026
- Kontaktperson
- Stine Pedersen
- Telefon
- 91337117
Er du en inspirerende leder, der kan stå i spidsen og sætte retning for vores dygtige og ambitiøse budget- og regnskabsfolk? Har du flair for at forene driftsopgaver og udvikling, så begge områder prioriteres højt? Og er du resultatorienteret, kan tænke politisk og i besiddelse af gode samarbejdsevner? Så er du måske vores kommende kontorchef i Koncernstyring og Økonomi.
Om jobbet
Som kontorchef i Koncernstyring og Økonomi vil du blive ansvarlig for budget-, bevillings- og regnskabsområdet. Det indebærer, at du får det faglige ansvar for bl.a.:
- Ministeriets finanslovsarbejde
- Løbende budget- og bevillingssager
- Regeringsudvalgssager
- Mål- og resultatstyring
- Tilsynet med Erhvervsministeriets virksomheder
- Den tværgående udgiftsopfølgning og økonomistyring
- Departementets budget og regnskab
- Ministeriets koncernfælles rejsebestillinger
- Samarbejdet med Rigsrevisionen
Ledelsesmæssigt får du personaleansvar for ca. 15 dygtige medarbejdere.
Du er ministeriets centrale kontaktperson i forhold til Finansministeriet og andre ministerier i de løbende budgetsager samt til Rigsrevisionen. Endvidere har du en bred kontaktflade til Erhvervsministeriets 6 styrelser og 2 virksomheder på dit fagområde. Da Koncernstyring og Økonomi har en central placering i departementet, har du også ansvaret for at bevare et tæt og bredt samarbejde med departementets øvrige fagområder, ligesom du skal håndtere løbende minister- og direktionsbetjening.
Om dig
Vi forventer, at du har:
- en samfundsvidenskabelig uddannelse, gerne kombineret med ledelsesmæssig erfaring fra centraladministrationen,
- erfaring med finanslovsarbejde, økonomistyring og forhandling,
- erfaring med ministerbetjening, herunder forberedelse af materiale til de interne regeringsudvalg mv.,
- solide analytiske evner og en høj arbejdskapacitet,
- politisk forståelse,
- gennemslagskraft og forståelse for et godt samarbejde på tværs af departementet, styrelser og virksomheder,
- en åben og inddragende ledelsesstil kombineret med god situationsfornemmelse og et godt humør,
- kendskab til Erhvervsministeriets koncern vil være en fordel men ikke et krav.
Om ansættelsen
Ansættelse sker efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1. Ansættelsen sker i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i 3 år. Der er mulighed for forhandling af yderligere tillæg afhængig af kvalifikationer.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Administrationsdirektør Carsten Kjær Joensen på tlf. 91 33 72 39.
Send din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer samt øvrige relevante dokumenter via linket senest d. 16. oktober 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 43 og 2. samtaler i uge 44. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt, senest 1. december 2026.
Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen.