Københavns Universitet søger regnskabsassistent til bogholderiet pr. 1. december.2026

Oprettet 24/09/2026 KU - FA - Kbh K
København KFuldtidFastansættelse

Vil du gerne være en del af den nye administration på Danmarks ældste universitet?
Har du lyst til at arbejde med fakturering, bogføring, afstemninger mm?
Trives du med brede kontaktflader?
Ser du dig selv som en del af en stor, kompleks, politisk organisation?

Bogholderiet i Koncernregnskab søger en regnskabsassistent til vores debitorteam, med lige præcis de præferencer.

Regnskabssektionen består af ca. 100 medarbejdere, heraf er 11 medarbejdere organiseret i Bogholderiet.

Regnskabssektionen er en koncernfunktion på Københavns Universitet med overordnet ansvar for regnskabsområdet og revision.

Primære arbejdsopgaver
Du vil være en del af et team, der arbejder med fakturering og debitorrelaterede bogføringsopgaver.

  • Mere specifikt vil din opgaveportefølje bestå af følgende:
  • Håndtering af daglige indbetalinger i Navision
  • Vedligehold af det centrale debitorkartotek
  • Bogføring af fakturaer og kreditnotaer
  • Rykkerkørsler og afskrivninger
  • Rådgivning af økonomimedarbejdere på administrationscentre, fakulteter og institutter
  • Support af eksterne samarbejdspartnere og kunder
  • Afstemninger

Faglige kvalifikationer
Du har gerne flere års erfaring med regnskab, men nyuddannede kommer også i betragtning. En indsigt i regnskabsfaglige processer er klar en fordel.

Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Relevant regnskabsmæssig uddannelse
  • God systemforståelse og flair for IT
  • Kendskab til uddannelsessektoren
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – også gerne på engelsk
  • Serviceorienteret tilgang til brugere på alle niveauer
  • Evne til at overskue komplekse opgaver
  • Evne til at drive og tænke i processer
  • Flair for tal og rutineret i Excel
  • Kendskab til Navision Stat, samt statens regelsæt på regnskabsområdet er en fordel, men ikke et krav

Personlige kvalifikationer
Du er en udadvendt teamplayer, der er dygtig til at kommunikere og skabe konstruktive relationer på tværs af fagligheder. Du motiveres af at arbejde i et miljø, der er kendetegnet ved høje forventninger til kvalitet og effektivitet. Som person er du struktureret og fagligt ambitiøs, samtidig med at du har fokus på resultaterne. Du ser det som en naturlig del af jobbet at tænke i konstruktive løsninger, og du evner at formidle vanskelige budskaber på en enkel og præcis måde. Derudover har du et udpræget servicegen, som du gerne sætter i spil.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads i en traditionsrig og kompleks organisation, hvor du vil få din daglige gang i flotte historiske bygninger i hjertet af København (Krystalgade 25). Vi lægger stor vægt på at sikre balance mellem arbejde og fritid via bl.a. fleksibel arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, samt mulighed for hjemmearbejde. Den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er vigtig, og vi understøtter dette aktivt via bl.a. kurser, videre- og efteruddannelse. Miljøet er åbent og uformelt.

Stillingen er på gennemsnitlige 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK Stat i løngruppe 3 sats 1 eller sats 2, med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk.

Ansøgning
Send venligst din ansøgning vedlagt CV og relevante eksamensbeviser via Jobportalen ved at trykke på ”søg stilling” herunder, så den er os i hænde senest søndag den 11. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 42 og 43.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til enhedsleder Allan Vølding Petersen på tlf. 24429811 eller mail: avp@adm.ku.dk

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Tiltrædelse den 1. december 2026 eller tidligere.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.