Opening Manager for Go Hotels
- Virksomhed
- Hotels Holding
- Postnummer
- 3460 Birkerød
- Ansøgningsfrist
- 30. oktober 2026
- Kontaktperson
- Else Bang
- hr@go-hotel.com
- Telefon
- 21904959
Vi søger en Opening Manager med fokus på drift til Go Hotels.
Vil du være med til at åbne hoteller og samtidig være med til at udvikle Go Hotels som én samlet kæde?
Vi er en hotelkæde i udvikling, og vi har brug for dig, der kan være med til at sikre en god overgang, når nye hoteller kommer ind i kæden.
Rollen
Du bliver en central person i forbindelse med åbning og overtagelse af nye hoteller. Du skal være med til at sikre, at vores systemer, aftaler og arbejdsgange bliver implementeret, og at vi får brugt de mange kompetencer og erfaringer, vi allerede har på tværs af organisationen.
Samtidig får du mulighed for at se på, hvor vi kan gøre tingene smartere og mere ensartet på tværs af hotellerne – fx inden for drift, systemer, indkøb og samarbejdsaftaler.
Du vil blandt andet komme til at:
· være central i åbning og overtagelse af nye hoteller
· skabe sammenhæng og dele best practice på tværs af hotellerne
· sparre med Hotelcheferne om drift, organisering og effektivisering
· identificere muligheder for bedre udnyttelse af vores fælles systemer og aftaler
· have blik for, hvor vores størrelse som kæde kan skabe nye muligheder
· samarbejde tæt med hovedkontoret og hotellerne
Vi forventer af dig
Vi lægger mindst lige så stor vægt på din tilgang, energi og måde at samarbejde på som på din nuværende erfaring.
Du er proaktiv, nysgerrig og har en hands-on tilgang. Du trives med at have mange bolde i luften, men også med selv at tage fat, når noget skal løses.
Du kan både udfordre og lytte. Du forstår, at gode løsninger skal fungere i den virkelige hotelhverdag, og du har respekt for de mennesker, der står med ansvaret lokalt.
Vores kultur
Vi driver vores hoteller med udgangspunkt i, at Hotelcheferne skal have ejerskab, ansvar og frihed til at drive deres eget hotel. Vi har en uformel tone og en kultur, hvor vi taler ligeværdigt med hinanden. Samtidig lægger vi vægt på en inkluderende organisation, hvor diversitet og medarbejdertrivsel er en naturlig del af hverdagen.
Ansættelsen
Stillingen er en 1-årig kontrakt. Vi følger løbende op på rollen og samarbejdet og har en fælles dialog om mulighederne for en permanent løsning.
Vi kalder løbende ind til samtale og ansætter så snart vi har fundet den rigtige.
Det er med start hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.