Politisk chef til KL

Oprettet 02/10/2026 KL
København SFuldtidFastansættelse

Har du gennemslagskraften og den politiske tæft til at flytte kommunernes dagsorden helt ind i det nationale politiske maskinrum? Som KL’s nye politiske chef skal du åbne døre, omsætte stærke relationer og alliancer til konkrete politiske resultater og skabe ledelsesmæssig retning for KL’s Politikenhed. Du bliver KL’s markante drivkraft i samarbejdet med Christiansborg og hovedaktøren i at sikre, at kommunernes perspektiver får reel indflydelse.

Stillingen som politisk chef er en nyoprettet kontorchefstilling med direkte reference til KL’s administrerende direktør. Du bliver chef for aktuelt fire dygtige medarbejdere, som du står i spidsen for, samtidig med at du selv går forrest i at omsætte strategi til konkrete politiske resultater på kommunernes vegne.

Den politiske interessevaretagelse står helt centralt i KL’s strategi, og som politisk chef får du en nøglerolle i at omsætte ambitionerne i strategien til konkrete resultater. Du skal bringe KL tættere på beslutningstagerne, så kommunernes perspektiver står endnu stærkere. Det kræver, at du kan opbygge nye alliancer og partnerskaber og samtidig have blik for at fjerne de barrierer, der står i vejen for, at løsningerne kan realiseres. Du har allerede et stærkt netværk på Christiansborg og kan omsætte det til at sikre, at KL er på forkant med de politiske dagsordener.

Politisk tæft, relationer og lederskab

Vi søger en politisk chef, der både kan læse det politiske landskab, omsætte strategisk retning og selv være aktivt til stede dér, hvor relationer og politiske muligheder skabes. Samtidig søger vi en chef, der kan gå forrest i arbejdet med at koordinere og styrke KL’s samlede interessevaretagelse.

KL’s Politikenhed blev oprettet i marts 2025 og har til formål at styrke KL’s politiske interessevaretagelse, understøtte bestyrelsen og ledelsen samt opbygge stærkere relationer til Christiansborg og andre centrale beslutningstagere.

Dine ansvarsområder vil blandt andet være at:

  • Udvikle og omsætte KL’s politiske prioriteringer og strategi for interessevaretagelse.
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til Folketingets partier, regeringen, ministerier og andre centrale aktører.
  • Styrke KL’s samarbejde bredt på Christiansborg gennem systematisk arbejde med netværk og alliancer og bringe de politiske dagsordener tilbage til KL og kommunerne.
  • Sikre, at sekretariatets og kommunernes viden, erfaringer og data bringes aktivt ind i de politiske processer, tidligt identificere politiske muligheder og risici samt omsætte dem til tydelige anbefalinger og handling.
  • Koordinere politiske processer på tværs af KL og skabe sammenhæng mellem faglige dagsordener og den overordnede interessevaretagelse.
  • Udvikle og sætte retning for KL’s Politikenhed og skabe gode rammer for høj faglighed, samarbejde og udvikling i tæt og tillidsfuldt samspil.

Om dig

Vi søger en chef med god politisk forståelse og strategisk gennemslagskraft. Du har erfaring med politisk strategi og interessevaretagelse og kender arbejdsgangene tæt på de centrale politiske beslutningstagere. Du forstår dynamikkerne mellem regering, Folketing, kommuner og civilsamfundet og ved, hvordan relationer, timing og politisk håndværk omsættes til indflydelse og resultater.

Du har formentlig opbygget din erfaring i krydsfeltet mellem politik, centraladministration og interessevaretagelse, i en politisk eller strategisk rolle. Vi søger dig, der har et stærkt netværk og god politisk dømmekraft og har erfaring som f.eks. særlig rådgiver, politisk chef, sekretariatschef på Christiansborg, fra et bureau eller fra en ledende strategisk rolle i et ministerium eller en interesseorganisation.

Som leder evner du at oversætte strategi til konkrete initiativer. Du er en dygtig personaleleder, der kan agere operativt, gå foran og vise vejen frem med de gode eksempler.

Vi tilbyder

Du får en central chefstilling i en organisation med høj politisk og samfundsmæssig betydning. Du får mulighed for at præge KL’s interessevaretagelse og bidrage til, at kommunernes fælles perspektiver får gennemslag i de nationale politiske processer. Du bliver en del af en chefkreds og en organisation, hvor aktiv og troværdig interessevaretagelse, høj faglighed og tæt samspil med kommunerne er kernen i arbejdet.

Det med småt

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning senest mandag den 19. oktober kl 8.00.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 43 og 2. samtaler i uge 44.

Vi anvender test og case i forbindelse med ansættelsesforløbet, ligesom der forud for ansættelsen indhentes referencer.

Ansættelsesudvalget består af administrerende direktør Kristian Vendelbo, cheføkonom Morten Mandøe og vicedirektør Ida Thuesen Nielsen. Ansættelsesforløbet tilrettelægges med stor respekt for fortrolighed.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Omer Ciric på telefon 20 26 52 01. Hvis du har brug for i fortrolighed at drøfte om du kunne være et match til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Vendelbo på telefon 25 26 41 51.

Løn- og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Læs det uddybende baggrundsnotat her: Uddybende baggrund om stillingen som politisk chef for KL https://recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewFileManagerDocument.aspx?id=cfc4e76a-35a5-4d18-bdb2-c70ed1274c21&cid=1722

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://www.kl.dk/karriereunivers/forside