Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent søges til Børnehuset Tusindfryd

Oprettet 02/10/2026 Roskilde kommune
RoskildeFuldtidFastansættelse

Stillingen er med start 1. november 2026 eller snarest herefter.

  • Vil du være med til at skabe et godt børneliv, hvor leg, nærvær og fællesskaber er i fokus?
  • Trives du med at være en nærværende voksen, der skaber tryghed og udvikling for børn?

Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper i Tusindfryd.

Vi tilbyder som et led i jobbet muligheden for at tage pædagoguddannelsen via merit, hvis du ønsker at udvikle dig fagligt og drømmer om at blive pædagog.

Om os Børnehuset Tusindfryd ligger i naturskønne Jyllinge tæt ved fjorden, fordelt på to hyggelige matrikler med kun 300 meter imellem. Vi er et børnehus med både vuggestue og børnehave – og stort hjerterum. Stillingen er placeret i børnehaven.

Du bliver en del af en mangfoldig personalegruppe, hvor vi værdsætter forskellighed i alder, erfaring og køn. Sammen arbejder vi for at skabe trygge, udviklende og legende læringsmiljøer for alle børn. Vi er et hus med plads til nye ideer og pædagogisk engagement, og en leder, der har fokus på arbejdsglæde, trivsel og udvikling.

I vores daglige praksis arbejder vi blandt andet med:

  • Sprogtrappen
  • Hjernen og Hjertet
  • Faglig refleksion og sparring med fokus på børns udvikling
  • Relationer, nærvær og en legende tilgang til inkluderende fællesskaber

Vi er desuden med i projektet “Alle børns dagtilbud” i Område Nord. De næste par år samarbjeder vi med blandt andre Professionshøjskolen Absalon og Playful Learning for at styrke og udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Dette betyder, at du bliver en del af et udviklingsorienteret miljø, hvor leg, læring og pædagogisk nysgerrighed går hånd i hånd.

Hvem søger vi? Vi søger en pædagogmedhjælper, der:

  • Har lyst til at være en nærværende og omsorgsfuld voksen for børn
  • Skaber trygge og udviklende rammer gennem leg og aktiviteter
  • Er engageret og har en positiv tilgang til både børn og kolleger
  • Trives i et team, hvor samarbejde, humor og forskellighed er en styrke
  • Er initiativrig og klar til at tage del i den pædagogiske praksis

Den ledige stilling er på mellem 33-37 timer om ugen afhængigt af dit eget ønske om beskæftigelsesgrad og er ledig fra 1. november, men vi venter naturligvis gerne på den rette.

Yderligere oplysninger: Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Joy Holmberg-Pedersen på 21 46 51 36.

Du er også meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning i forbindelse med din ansøgning.

Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 22. oktober 2026 kl. 12.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

#alletidersRoskilde – et job med gode muligheder i Roskildes Område Nord Tusindfryd er del af Roskilde Kommunes område Nord som består af 6 børnehuse. Som nyansat har vi flere tiltag, der kan være med til at give dig en god start. Vi tilbyder bl.a. tæt dialog med din leder eller faglige fyrtårn og du vil få mulighed for en gåtur med din arbejdsmiljørepræsentant. Vi opfatter det med andre ord, som en fælles opgave at klæde dig godt på til arbejdsfællesskabet i Tusindfryd.

Tid til kerneopgaven Høj faglighed og pædagogisk kvalitet er afgørende for at lykkes med den politiske ambition om at skabe stærke fællesskaber for alle børn og unge, og det kræver tid og rum til fordybelse, refleksion og samarbejde for det pædagogiske personale. I Roskilde Kommune er det politisk prioriteret, at alle huse tildeles forberedelsestid. Forberedelsestiden skal give personalet mulighed for at arbejde mere systematisk med kerneopgaven, og samtidig skabe bedre rammer for den faglige udvikling, trivsel, arbejdsglæde og stærke fællesskaber – uden at gå på kompromis med børnetid og normering.

I Roskilde Kommune arbejder vi med stærke fællesskaber for alle børn Roskilde Kommune er ambitiøs når det gælder kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Stærke fællesskaber er fundamentet for dette.

Vi arbejder hver dag med at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn oplever sig som en del af fællesskabet, og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.