Sektionschef til Forhandling og Jura
- Virksomhed
- Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
- Postnummer
- 1577 København V
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kontaktperson
- Christina Lundgren
- chlu@bane.dk
- Telefon
- +4521842565
Motiveres du af at samle ledelse, ansættelsesret, forhandling og rådgivning i én rolle, hvor du får ansvar for både drift, udvikling og prioritering? Så skal du søge stillingen som Sektionschef for Forhandling og Jura i Banedanmark.
Som sektionschef i Forhandling og Jura i Banedanmark bliver du leder for 14 ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som lægger vægt på faglig sparring og et godt socialt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone. Du vil få personaleansvaret for medarbejderne i sektionen i tæt samarbejde med områdechefen.
Du bliver en del af ledergruppen i HR Personale. Her arbejder vi med ansættelsesret, aftaler, forhandlinger, ledelsesrådgivning, HR-Data og løn. Når de interne HR-rammer fungerer, understøtter det Banedanmarks arbejde med en sikker og stabil infrastruktur for borgere og virksomheder.
Opgaver
Du får en hverdag med både ledelse, prioritering og faglig sparring. Opgaverne er forskellige, men de hænger tæt sammen og kræver, at du kan omsætte jura, aftaler og tværgående udviklingsprojekter til tydelige leverancer i organisationen. Dine opgaver er blandt andet, at;
- Have ledelsesansvaret for sektionens 14 medarbejdere (HR-partnere og HR-jurister), herunder at prioritere og fordele opgaver, følge op på kvalitet og sikre levering til aftalt tid.
- Understøtte forretningen i ansættelsesretlige sager og forhandlingsopgaver samt sikre klar og anvendelig HR-rådgivning i den daglige drift.
- Strukturere og videreudvikle sektionens arbejdsprocesser, herunder arbejde med yderligere digitalisering af opgaver og arbejdsprocesser.
- Gennemføre dialog- og forhandlingsforløb med de faglige organisationer og sikre et ordentligt grundlag for aftaler og personalepolitiske løsninger.
- Understøtte udviklingen af personalepolitikker, lokalaftaler og samarbejds-aftaler.
- Bidrage aktivt i ledergruppen i HR Personale med koordinering, prioritering og fælles ledelsesopgaver på tværs.
Kvalifikationer og kompetencer
- Du er samfundsvidenskabelig kandidat eller har anden relevant akademisk uddannelse.
- Du har gode analytiske kompetencer og er i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.
- Du har organisatorisk forståelse og kan koordinere på tværs af divisionerne og bidrage til et godt tværgående samarbejde
- Du har gode relationelle evner, og du forstår vigtigheden af at få dannet relationer med samarbejdspartnere.
- Som person er du motiverende, empatisk, positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Derudover har du:
- Erfaring med personaleledelse fra en HR-funktion (gerne statslig).
- God forståelse for en politisk styret organisation samt klar skriftlig og mundtlig formidling på tværs af fagligheder og niveauer.
- Solid viden om HR-opgaver herunder ansættelsesret i bred forstand, så du kan bidrage til at kvalificere beslutninger og sparre med medarbejdere og ledere.
- Gerne erfaring med aftale- og forhandlingsområdet i en organisatorisk kontekst med flere interessenter.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Indplaceringen sker som chefkonsulent med personaleledelse jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensions-ordning på 18,07 %.
Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt HR Personalechef Christina Lundgren på +45 21842565 (send gerne SMS, så vil du blive kontaktet) Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på hr_personale-konsulenter@bane.dk
Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og CV snarest muligt.
Vi forventer at holde 2. samtaler i slutningen af oktober med brug af personlighedsprofil og evt. med en case.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mang-foldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.