Social-og sundhedsassistent til fast aftenvagt
- Virksomhed
- Den selvejende institution Plejehjemmet Else
- Postnummer
- 3050 Humlebæk
- Ansøgningsfrist
- 25. november 2026
- Kontaktperson
- Thomas Deneriaz
- info@plejehjemmetelse.dk
- Telefon
- 49190862
Skab nærvær, kvalitet og livsglæde på Plejehjemmet Else i Humlebæk
På Plejehjemmet Else søger vi en engageret social- og sundhedsassistent til en fast aftenvagtsstilling på 28 timer ugentligt med opstart 1. december.
Vi ved, at dygtige social- og sundhedsassistenter har mange muligheder. Derfor lover vi ikke mere, end vi kan holde. Til gengæld tilbyder vi noget, som betyder meget i hverdagen:
Tid til relationer. Høj faglighed. Synlig ledelse. Et plejehjem, hvor både beboere og medarbejdere trives.
Her gør du en reel forskel
På Plejehjemmet Else arbejder vi ud fra én grundlæggende tanke: Beboeren er altid i fokus. Den gode pleje handler ikke kun om faglighed, men også om nærvær, respekt og de små øjeblikke, der gør en stor forskel i et menneskes liv.
Det kan være den ekstra samtale over aftenskaffen, en gåtur i haven, en aktivitet med udgangspunkt i beboerens livshistorie eller blot følelsen af at blive set og mødt som det menneske, man er.
Som aftenvagt bliver du en vigtig del af at skabe tryghed, omsorg og kvalitet i beboernes hverdag.
Derfor vælger medarbejderne os
Vi er et mindre, privat og non-profit plejehjem med 29 beboere. Det betyder korte beslutningsveje, medindflydelse, stærke relationer og mulighed for at gøre tingene ordentligt.
Hos os får du:
Fast aftenvagt på 28 timer ugentligt
· Arbejde hver anden weekend efter 5-2 modellen
· God normering og mulighed for faglig fordybelse
· Synlig ledelse, som kender hverdagen og hjælper til ved behov
· Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed
· Grundigt introduktionsforløb med mentor
· Mulighed for kurser og kompetenceudvikling
· Sundhedsforsikring
· Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid og humor
· Smukke rammer med udsigt over Øresund og kort afstand til stationen
Vi søger dig, som
· Er uddannet social- og sundhedsassistent
· Har faglig stolthed og tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde
· Trives med selvstændighed og samtidig værdsætter samarbejde
· Ser muligheder frem for begrænsninger
· Bidrager positivt til fællesskabet
· Har lyst til at udvikle både dig selv og arbejdspladsen
Selvom du er nyuddannet, er du også meget velkommen til at søge. Det vigtigste er ikke, hvor længe du har været uddannet, men at du møder mennesker med respekt, faglighed og engagement.
Et hjem mere end en institution
Et unikt plejehjem beliggende i Humlebæk i herskabelige omgivelser med udsigt over Øresund. Her bor 29 mennesker, som vi hver dag gør os umage for at skabe det bedst mulige liv for.
Vi arbejder rehabiliterende, med personcentreret omsorg og med respekt for den enkelte beboers ønsker, vaner og livshistorie.
Vores ambition er høj: At skabe et hjem med tryghed, faglig kvalitet, meningsfulde aktiviteter og stærke relationer til både beboere og pårørende.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Du skal kunne fremvise en ren straffeattest.
Vil du være vores kommende kollega?
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Pia Enemark eller souschef Thomas Deneriaz på telefon 49 19 08 62
Send din ansøgning og CV til info@plejehjemmetelse.dk . Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig!