Teamleder søges til aftenhold hos stor sportsvirksomhed ved Silkeborg
- Virksomhed
- BECH Personale ApS
- Postnummer
- 8200 Aarhus N
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Kontaktperson
- Christian Svenningsen
- Telefon
- 72108545
Vi søger en engageret og struktureret teamleder til aftenholdet på et stort internationalt sportslager ved Silkeborg.
Har du erfaring fra lager eller logistik, og trives du med at tage ansvar, skabe struktur og være den, der går forrest i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger.
Om jobbet
Som teamleder får du ansvaret for den daglige ledelse og koordinering af aftenholdet. Du bliver den naturlige tovholder, som sikrer, at medarbejderne ved, hvad de skal, at opgaverne bliver fordelt effektivt, og at dagens arbejde bliver løst i den rette kvalitet. I lavsæsonen består teamet af ca. 5 faste medarbejdere, mens bemandingen i højsæsonen skaleres op med vikarer, så teamet kan vokse til 15-20 medarbejdere.
Du bliver en del af den daglige drift og får derfor en praktisk rolle, hvor du både leder, koordinerer og selv giver en hånd med, når der er behov for det.
Arbejdstider og opstart
-
Søndag til torsdag kl. 15:00-02:00
-
Opstart hurtigst muligt.
Dine arbejdsopgaver
-
Daglig ledelse og koordinering af aftenholdet
-
Planlægning og fordeling af de daglige arbejdsopgaver
-
Ansvar for et team på ca. 5 faste medarbejdere og op til 15-20 medarbejdere i højsæsonen
-
Sikre et effektivt vareflow ind og ud af lageret
-
Optimere driften og udnytte ressourcerne bedst muligt
-
Deltage aktivt i den daglige drift, herunder pluk og pak samt truckkørsel
-
Bidrage til god trivsel, stærkt samarbejde og en god stemning på holdet.
Vi forestiller os, at du
-
Har erfaring fra lager eller logistik – gerne fra en teamlederrolle
-
Har erfaring med ledelse eller koordinering af medarbejdere
-
Arbejder struktureret og har et godt overblik
-
Har gyldigt truckcertifikat
-
Gerne har erfaring med WMS og/eller AutoStore
-
Taler og forstår dansk.
Som person er du ansvarlig og trives med at tage lederskab i hverdagen. Du kan motivere forskellige medarbejdere, skabe retning og bevare overblikket – også når tempoet stiger, og teamet vokser.
Hvad du kan forvente
Du får en central rolle i den daglige drift på aftenholdet og bliver en del af et uformelt og engageret arbejdsmiljø, hvor ansvar, samarbejde og godt humør går hånd i hånd.
Det er en arbejdsplads med fokus på struktur og resultater, men også på trivsel og et godt fællesskab.
Løn fastsættes efter kvalifikationer.
Skal du med på holdet?
Vi søger en teamleder, der kan starte hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.
Den første samtale afholdes af BECH Personale, hvorefter relevante kandidater går videre til samtale hos virksomheden.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på 72 10 85 45, hverdage mellem kl. 08-16.